FYENS STIFTS MENIGHEDSRÅDSFORENING
Fyens Stifts Menighedsrådsforening, eller som den oprindelig hed ’Foreningen af Menighedsrådsmedlemmer i Fyens Stift’ blev stiftet den 15. september 1916 i Odense på initiativ af sognepræst Lars Peter Hansen, Agedrup.
Tre år senere blev der på foreningens initiativ oprettet en landsforening for alle menighedsrådsmedlemmer.
Foreningens formål er at samle menighedsrådsmedlemmer til drøftelse af fælles anliggender og styrkelse af det folkekirkelige fællesskab, bl.a. ved at holde møder og kurser.
Foto: Hans A. Rosbach
Claus Bergs altertavle i Sankt Knuds Kirke i Odense.